Hvad sker der?

Jeg læste i søndags i Jyllands-Posten, at en jøde er blevet overfaldet i en klub i et indvandrerkvarter i Danmark, angiveligt fordi han bar en davidsstjerne om sin hals. Det er jo sådan set i min optik slemt nok, men endnu værre blev det da, da jeg læste, at en politibetjent, i forbindelse med behandling af anklagen, havde sagt til ham, at det jo sådan set var hans egen skyld, idet han (jøden) jo havde begivet sig ind i et indvandrerkvarter med en davidsstjerne om halsen.

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde før har følt afsky for ordensmagten i Danmark. Men det gjorde jeg da. En afsky der nærmest var til at brække sig over at være nødt til at skulle rumme. Og så skammede jeg mig over at være dansker og følte rædsel langt ind i planetens magma.

Hvad er det dog der sker i dette ellers sådan temmelig civiliserede land?

Mønstret er jo fuldstændig det samme som når en voldelig mand siger til sin kone, at hun selv har været ude om de tæsk han har givet hende, idet hun har sat læbestiftsmærker på glasset, hvilket hun jo ved, at han ikke kan lide.

Det er et mønster, som, hvis nu jeg skal skære det ud i pap, udelukkende hører til, hvor forarmede mennesker lever i følelsesmæssigt slaveri. Er det det, som politiet, efter ordre fra justitsministeren vil have, at vi skal leve i?

Jeg troede at dette var et land, hvor vi anså det for noget helt naturligt at kunne bære kors, kalot, slør, davidsstjerne og et plus eller minus om halsen og tatoveringer med Odin og Thor på armen eller andre ufattelige ting på obskøne steder, uden at nogen af den grund, med juraens velsignelse, skulle kunne forbeholde sig retten til at tæske en.

Hvad i alverden siger justitsmisteren?

Vi har da sådan en, ikke?